Gulvlægning

Trægulve og laminatgulve

Kvaliteten af de fleste gulvtyper måles på levetiden. Som tommelfingerregel siger vi: “Jo længere gulvet mærker slid, jo kortere er dets levetid.” Dette kan dog forebygges ved at vælge et bæredygtigt materiale, der tager gulvets anvendelse i betragtning. Vi anbefaler derfor, at man vælger gulvtype og materiale med omhu. På den måde får man det bedste resultat for pengene – for eksempel ved investering af en løsning med langtidssigtet levetid.

Trægulv er et klassisk materialevalg, der anvendes i lige så mange afskygninger, som der er træsorter. I Danmark lægger man typisk trægulve i sorter som eg, bøg eller ask, da de både er lokale og derfor relativt økonomiske. Foruden træsorten har overfladebehandling en medindflydelse på gulvets modtagelighed overfor slid og mærker. I den forbindelse differentierer man mellem sæbe-, olie- eller lakbehandling, hvilket går fra mest til mindst modtagelig.

De mest populære gulvtyper som lægges i træ er parketgulv, plankegulv og massivgulv. Med den rette kombination af ovenstående kan trægulve egne sig til både opholdsrum, værelsesrum, køkkener og entréer. Den store ulempe ved træ som materiale er, at det “arbejder”, grundet dets naturlige fiberstruktur. Det betyder også, at træ både kan udvide sig, og svinde, hvis det udsættes for fugt.

Laminatgulv er både et slidstærkt og æstetisk alternativ til opholdsrum, sove- og børneværelser. Hvert laminatblad består af et sammensmeltet lag af syntetiske materialer, hvor overfladen imiterer et visuelt motiv af træ, planker, sten eller andre materialer. Laminatets slidstærke egenskab kommer fra et forstærkende lag melamin på overfladen, der er naturligt forebyggende. Da den indvendige del af hvert laminatblad er fremstillet af træfibre, skal man være forsigtig med vandspild på gulvet. Dog kan de fleste rengøringsmidler anvendes uden problemer.

Modtag et uforpligtende
tømrer-tilbud

tømrer københavn - vinyl gulv

Vinylgulve og linoleumsgulve

Vinylgulve er lette at vedligeholde, da de både tåler fugt, vand og rengøringsmidler samt er modstandsdygtige over for ridser, pletter og slitage. Ofte anvendes vinylgulve i funktionsrum, der danner ramme om aktiviteter, som kan være ekstra hårde for gulvet. Vinylgulvplanken består af en kombination af materialelag, der udgør en slagfast og stærk kerne samt en modstandsdygtig overflade. Typisk anvendes vinylgulve i større byggerier, såsom skoler, kontorer og restauranter, da det med fordel kan betale sig i forhold til pleje, vedligeholdelse og rengøringsvenlighed.

Linoleumsgulve består af et kemisk-teknisk materiale, der er fremstillet af naturmaterialer som savsmuld, harpiks og linolie. Det gør linoleum til et miljøvenligt materiale, der er ridsebestandigt og relativt pletbestandigt. Dog kan alkaliske stoffer fra eksempelvis sodavand eller rengøringsmidler danne misfarvninger, mens vedvarende fugt kan virke direkte skadelig på gulvet. Skulle uheldet være ude, så kan man både slibe og vokse linoleumsgulv – så det fremstår som nyt igen.

Epoxygulve

Epoxygulve består af et bindemiddel, der også anvendes i eksempelvis fugemasse, maling og lim. Når midlet hærder, bliver det enormt hårdt og slidstærkt. Deraf får det også sin lange levetid. Ved gulvlægning blandes en mikstur af epoxy binder og hærder sammen, som efterfølgende hældes udover en plan gulvoverflade og fordeles med en svaber. Et epoxygulv giver et homogent og poleret udtryk til rummet, og det kan fremstilles i et hav af farver. I anvendelse er epoxy velegnet til langt de fleste rumfunktioner. Eksempelvis boliger, storkøkkener, kontorarealer, værksteder og industri.

Hos Tømrer København har vi stor erfaring med forskellige gulvtyper, samt montering af disse. Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud.

tømrer københavn - linoleum gulv

Modtag et uforpligtende
tømrer-tilbud