Isolering
Når man omtaler det termiske indeklima i en bygning, er isolering en afgørende faktor. Isolering udgør nemlig det flow-reducerende materiale, der mindsker varmestrømme og varmetab gennem en bygningskonstruktions klimaskærm. Ved at sikre et lavt varmetab fremmes den termiske balance mellem inde og ude – og det er ensbetydende med en høj varmeudnyttelse. Radiatoren behøver dermed ikke at overarbejde.
I dag benyttes forskellige isoleringstyper, der kendetegnes ved materialet som disse fremstilles af. Blandt de mest almene isolanser anvendes mineraluld (stenuld og glasuld), celluloseisolering (papirisolering) og polystyren (sundolitt eller flamingo isolering).
Modtag et uforpligtende
tømrer-tilbud
Stenuld og papirsolering
Stenuld er en udbredt type isolering, der primært består af basalt mineraler fra vulkanske stenarter. Stenene omsmeltes til fibre, der spindes til tynde tråde og presses til måtter. På lignende vis fremstilles glasuld af omsmeltet glas. Fiberstrukturen i de to isoleringstyper adskiller sig, ligesom de har forskellige smeltepunkter. I forhold til brandrisiko holder stenuld formen bedst ved højere temperaturer. Mineraluldsisolering lægges ofte som isoleringsbatts, men fås også som granulat, ruller, formstykker m.m.
Papirisolering fremstilles af oprevede stykker genbrugspapir, der laves til granulat. Isoleringen lægges enten som løsfyld, der blæses ind i konstruktioner for eksempel som hulmursisolering, eller limede isoleringsplader i vægge eller på lofter. En kombination af plader og løsfyld kan også anvendes for at mindske kuldebroer i konstruktionen.
Celleglas og polystyren
Celleglas består af omsmeltet genbrugsglas og kul, der opskummes til hårde formstykker. Det gør celleglasisoleringen formstabil, trykstærk og diffusionstæt, hvilket sikrer mod angreb fra råd og skadedyr. Formstykkerne skæres eller fræses i tilpassede blokke og monteres i konstruktionen. Fordele og ulemper findes yderligere i hhv. levetiden og prisen af materialet. Celleglas er som udgangspunkt dyrt sammenlignet med for eksempel mineraluld og papirisolering.
Polystyren er et halvhårdt men lethåndterligt isoleringsmateriale, der består af celleplast. Ved fremstilling opskummes polystyrenen under høje temperaturer så den ekspanderer. Når plasten hærdes, er massefylden lav og isoleringsevnen høj. Ulempen ved polystyren er dog den høje brandrisiko. Det medfører at materialet primært anvendes i forbindelse med terrændæk, gulvsiolering eller isolering af flade tag. Ekspanderet polystyren (EPS) går under den tekniske betegnes sundolitt, men kaldes i daglig tale flamingo isolering.
